Taske og Alpakaen Søren

Til mors dag hæklede jeg denne lille pose til min mor.
2016-05-13 06.50 Copy

Den er hæklet i bomuld fra søstrene grene og var rigtig nem at lave. Opskriften fandt jeg her.

Til min mors fødselsdag lavede jeg denne lille Alpaka fra bogen “Edvards menageri”. Den hedder Søren og er hæklet i Bomuld. Den blev syet sammen på vejen hen til mine forældre 🙂
Min mor spinder selv det meste af sit garn og der bruger hun bl.a. uld fra alpakaer – derfor var en alpaka oplagt. Hun fik desuden en sort hoptimist-får, da hun elsker får.
IMG_0820 copy

God lille-fredag!

Hæklede hårelastikker

Da vi var i sommerhus med et tæt vennepar, sad deres ældste datter på 7år (min “niece”) og kiggede med mens jeg scrollede gennem en hæklegruppe på facebook. Her så vi nogle hæklede sløjfer som hun var helt vild med. Begejstringen blev ikke mindre da jeg fortalte at det kunne jeg godt lave til hende!
Så jeg gik i gang og endte ud med dette resultat.

IMG_0452 copy

Her er opskriften:
en rest bomuldsgarn
Nål 2,5 eller 3

Sløjfen:
Slå 11 lm op.
1 fm i 2.m fra nålen. Fm i de næste 9 lm (10fm i alt).
Vend med 1 lm og hækl frem og tilbage til der er 40 rækker.
Vent med at lukke af.
Vend arbejdet og hækl samen med lm-rækken så det danner en ring.

Båndet:
Slå 6 lm op.
1 fm i 2.m fra nålen. Fm i de næste 4 lm (5 fm i alt).
Vend med 1 lm og hækl frem og tilbage til der er 13 rækker.
Vent med at lukke af.

Samles:
Elastikken limes evt. på sløjfen inden båndet sættes på.
Herefter sættes båndet rundt om både sløjfe og elastik og båndet hækles sammen på bagsiden af sløjfen (hen over elastikken).
Hæft enden.

Jeg er ikke vant til at skrive opskrifter ned, så jeg håber det er til at forstå, hvis du får lyst til at hækle sløjfen 🙂

Små vikingepiger

Sidste år var jeg med mine piger og svigermor på Vikinge/jernalder-marked sammen med mine forældre. mine piger elsker at være vikinger sammen med mormor og morfar, så derfor havde vi dedikeret en hel weekend i vikingernes tegn.
Jeg var så heldig at fange dette vikingebillede af pigerne unde noget nutidigt på. Og det skulle selvfølgelig scrappes og i deres album.

IMG_1845 copy
Jeg har brugt hvid karton til baggrunden. De blå kydser er lavet af texturepaste farvet med Brusho pulver og lagt på gennem en stencil. derudover er der stemplet med små sorte pile.

IMG_1846 copy
Der er brugt blomster fra WOC og de er farvet med lidt distressink og et blending tool. Derudover er der pyntet med sugerør og små “dewdrops”.

IMG_1848 copy
Underblomsten er der lagt lidt sølvtråd.

IMG_1849 copy
Der er ligeledes brugt lidt washitape og farvet rundt i kanten med Neocolor II.

God lørdag 🙂