Vinkelvarmere og vinkelhue

I starten af november startede jeg op på julegaver. Jeg valgte at hækle gaver både til min mor og min svigermor.
I dette indlæg vil jeg vise frem hvad jeg fik lavet til min mor.

Jeg købte Sidsel Sangilds opskrift på vinkelvarmere og vinkelhue.
De er hæklet på nål 3,0 og i arwetta classic.
Jeg var imponeret over hvor let mønsteret var  og det var rigtig hyggeligt at sidde med.

Jeg syntes min mor skulle have lidt mere. Hun er vild med musselmalet, så derfor kastede jeg mig ud i at sætte skiltefolie på julekugler. Jeg har tidligere på året lavet julekugler med navn, men dette var svært, da det var et fladt design der skulle sættes på rund flade. Men det lykkes nogenlunde.

Tak fordi i kigger med 🙂

Natsværmerhuen

Jeg har langt om længe fået hæklet en hue til hver af pigerne – lige i tide til snevejret!
Opskriften er Natsværmerhuen fra bogen Lutter Løkker 2. Der er virkelig mange lækre opskrifter i bogen!

Pigerne blev rigtig glade for dem. Desværre er de blevet lidt løse i ribben efter brug, så der skal lige laves en løsning så de ikke glider ned over øjnene 🙂

De er hæklet i Filcolana Arwetta. Virkelig lækkert og slidstærkt garn, som både varmer, er ægte uld (jeg kan slet ikke med akryl) og nemt at arbejde med.
Jeg har viklet reflekstråd ind i kuglen på huen, så de kan blive set i trafikken.

img_4205-copy

img_4209-copy

img_4211-copy

God Søndag!

Hæklede bolero’er

Jeg har været i gang med et par små boleroer til mine piger på 3 og 5 år. Da de er af lidt forskellig støbning skal de bruge samme størrelse, så det var jo rimelig nemt at gå i gang med 🙂
Trøjerne er hæklet på nål 3 med Banymerino Superfein fra Lana Grossa. den store pige ville have en lilla og den lille ville have en lyserød. De var selv med henne for at udvælge garn,da de allerede er meget bevidst om kvalitet (takket være mormor der laver uldundertrøjer i moskusuld fra Grøndland).
Opskriften kan købes HER (ETSY) og den kan laves fra str. baby til str. voksen. Den laves efter mål (inch) og ikke efter maskeantal, hvilket desuden gør at man kan bruge det garn man vil 🙂 Den er rimelig nem at følge, hvis man kan de amerikanske termer.
IMG_0574 copy

IMG_0569 copy Knapperne er købt samme sted som garnet – min lokale garnbix.

IMG_0570 copy

IMG_0596 copy
Her er Ida på 5 år med sin bolero på. Den nåede kun lige at få knappen sat i, før den sad på hende! Hun blev virkelig glad for den! Hun havde fødselsdag i går og ville ikke have den af igen da hun havde prøvet den, så de fik tøjerne på som en del af fødselsdagsoutfittet 🙂

IMG_0616 copy
Og her har Julie på 3 år hendes på. Hun blev lige så glad som storesøster for at få den!

IMG_0603 copy
Er der noget bedre end, når ens børn bliver så glad og lykkelig for det man laver?? Der er intet spildt arbejde her!!

God søndag!