Vi er gået i gang med julebaget! Og der er nu lavet en masse cookies-kugler som ligger i fryseren og bare venter på 10-12 min i ovnen! 😀
Jeg bruger opskriften fra “politikkens håndbøger – Børnenes bagebog”. Jeg har dog lavet lidt om i opskriften, da jeg ikke bruger nødder og rosiner. Og så har jeg eksperimenteret og lavet nogle med appelsin. Mine opskrifter kommer her:
100g Brun farin
100g Sukker
125g Flydende becel / Blødt smør
½ Vaniljestang
1 Æg
1tsk Bagepulver
150g Hvedemel
½tsk Salt
75g Mørk chokolade
75g Lys chokolade
75g Hvid Chokolade
Tænd ovnen på 175grader almindelig ovn. Rør brun farin, sukker og becel sammen i en skål. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og rør den i sukker/smørblandingen. Slå ægget ud og kom det i. Bland bagepulver, mel og salt i en skål og rør det herefter i smørblandingen. Hak chokoladen og bland den i.
Tril kugler og læg dem på en bageplade. De skal ligge med GOD afstand da de flyder helt ud.
Sæt bagepladen i ovnen (kun 1 af gangen) og bag dem i ca. 10-12 minutter. Lad dem køle af på pladen til de er faste.
Appelsin-chokolade cookies
100g Brun farin
100g Sukker
125g Flydende becel / Blødt smør
½ Vaniljestang
1 Æg
skal af 1 appelsin
Saft af ½ appelsin
1tsk Bagepulver
200g Hvedemel
½tsk Salt
200g chokolade-orange stænger
Tænd ovnen på 175grader almindelig ovn. Rør brun farin, sukker og becel sammen i en skål. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og rør den i sukker/smørblandingen. Slå ægget ud og kom det i. Appelsinskal og saft blandes i. Bland bagepulver, mel og salt i en skål og rør det herefter i smørblandingen. Hak chokoladestængerne og bland dem i.
Tril kugler og læg dem på en bageplade. De skal ligge med GOD afstand da de flyder helt ud.
Sæt bagepladen i ovnen (kun 1 af gangen) og bag dem i ca. 10-12 minutter. Lad dem køle af på pladen til de er faste.
*****************************************************************************************************
TIP!
Lav stor portion og tril kuglerne. Læg den på et skærebræt og frys dem ned. Når de er frosne ligges de i en bøtte. Kuglerne skal kun tø op i 5-10 minutter på bagepladen inden de bages. Så er der altid friskbagte cookies! 🙂
*****************************************************************************************************
I dag har vi hentet juletræ, så nu skal det bare pyntes!!
God weekend til jer alle!!
De skal helt klart prøves.
Mumsss. det ser bare godt ud! Tak for opskrifterne – de appelsing/chocko lyder ekstremt lækkre.
Mums – appelsin/chocko lyder bare mig. Tak for opskriften.
De kager ser virkeligt lækre ud. Appelsin og chokolade ……= jul.
Tak for opskrifterne.
Hold da op hvor er alle flittige på madsiden idag, er I alle ude på at friste os her idag? ha ha ha Lækkert udsyn her også.
Nøj de ser lækre ud, tak for tippet med at fryse ned, frisk bagte smager de altid bedst : )
Sjovt nok så bagte vi også cookies her i huset den anden dag… Her blev det med mørk og hvid chokolade, og nogle med smarties….
De ser godt nok gode ud 🙂