På Scrapsisters blogger jeg, sammen med Karina, i dag om konfirmationskort.
Jeg vil også lige vise et par stykker her på min egen blog.
Jeg har lavet 3 shakerkort som er farvet med distress ink og stjernen er skåret ud med en stich die (stich’en er dog på det udskårne stykke som kommer længere nede).
Konfirmation er en die fra Nellie Snellen som jeg har lånt af Eva.
Det lyserøde kort er fyldt med groft glitter fra Picturing the world, samt guld pailletter. Der er pyntet med glaspynt/dewdrops.
Det gule kort har sølv pailletter, groft holografisk glitter fra PTW og noget orange glass glitter (tror jeg det var – lånt af Eva). Der er pyntet med orange glaspynt/dewdrops.
Det blå/lilla er fyldt med groft lilla glitter – igen fra PTW, hvide pailletter og noget blå glas glitter. Der er pyntet med lilla halvperler.
De stjerner der blev skåret ud af disse 3 kort blev brugt på andre kort. Eva tog den ene – og de sidste 2 brugte jeg til følgende kort.
Farvet med distress ink og konfirmations-dien er den samme som på shakerkortene.
Jeg har brugt en stencil til baggrunden hvor jeg har påført Inka gold i perlemorsfarve. Stjernen er støbt i gips og farvet med en sølv Wink of Stella.
Her er processen den samme som kortet ovenfor.
God weekend og tusind tak for de søde kommentarer i lægger her!
Husk nu at kigge forbi bloggen på scrapsisters!