Dette layout er lavet med billeder fra Idas 4 års fødselsdag.
Papiret er fra en artsy blok købt i panduro.
Jeg har brugt opbygningen fra et kursus jeg var på med sodalicious for et par år siden – en opbygning jeg ofte falder til når der skal bruges mange billeder 🙂
Jeg har farvet texturepasten med mine brushos og lagt det på gennem en stencil.
Hjertet har jeg selv hæklet og det er sat sammen med lidt guldtråd for at give liv.
Der er lagt lidt tråd mellem lagene og pyntet med lyserød bling.
Den lyserøde farve er neocolor II og vand.
Jeg er selv godt tilfreds med mit layout og det var nemt at lave fordi jeg holdt mig til mine “vaner” 🙂
Har du nogen fast skitse/opbygning du ofte falder hen på eller en teknik du altid bruger?