Bark Cardigan

Jeg startede for 1 år siden på en barkcardigan med opskrift af Sidsel Sangild. En virkelig flot cardigan. Den har holdt pause undervejs, selvom det faktisk er et ret nemt mønster. Nu er Jeg endelig færdig!
Den er lavet i Filcolana New Zealand lammeuld og Filcolana Tilia (Kidmohair og silke).
Det er mit første store projekt til mig selv og jeg er godt tilfreds. Den fælder en del, så skal lige se om jeg kan få den til at stoppe med det, men den er virkelig dejlig varm!

Tak fordi du kiggede med 🙂

Håndklæde og nisser

Som fortalt i tidligere indlæg, så gik jeg i gang med julegaverne i starten af november. Men inden jeg kom for godt i gang der, skulle der lige laves en fødselsdagsgave til min svigermor, som havde fødselsdag i slutningen af november.
Både hun og jeg var blevet forelsket i de små Lucky Doll og jeg havdet idligere på året købt opskriften. Så jeg fik lavet 2 nisser. Jeg synes der manglede lidt, så derfor skar jeg 2 juletræer på cameoen. Jeg fyldte røde dekorationssten i så de ikke væltede så let.

Min svigermor fik 2 små køkkenhåndklæder i julegaven (sammen med noget købt). Jeg nåede dog ikke at få begge færdig, men det er blevet færdig og er afleveret nu.
Det er hæklet i bomuld på nål 3.0. Jeg er gået ud fra denne opskrift. Det færdige mål endte på ca. 30x45cm.

Tak fordi du kiggede med 🙂

Vinkelvarmere og vinkelhue

I starten af november startede jeg op på julegaver. Jeg valgte at hækle gaver både til min mor og min svigermor.
I dette indlæg vil jeg vise frem hvad jeg fik lavet til min mor.

Jeg købte Sidsel Sangilds opskrift på vinkelvarmere og vinkelhue.
De er hæklet på nål 3,0 og i arwetta classic.
Jeg var imponeret over hvor let mønsteret var  og det var rigtig hyggeligt at sidde med.

Jeg syntes min mor skulle have lidt mere. Hun er vild med musselmalet, så derfor kastede jeg mig ud i at sætte skiltefolie på julekugler. Jeg har tidligere på året lavet julekugler med navn, men dette var svært, da det var et fladt design der skulle sættes på rund flade. Men det lykkes nogenlunde.

Tak fordi i kigger med 🙂

Natsværmerhuen

Jeg har langt om længe fået hæklet en hue til hver af pigerne – lige i tide til snevejret!
Opskriften er Natsværmerhuen fra bogen Lutter Løkker 2. Der er virkelig mange lækre opskrifter i bogen!

Pigerne blev rigtig glade for dem. Desværre er de blevet lidt løse i ribben efter brug, så der skal lige laves en løsning så de ikke glider ned over øjnene 🙂

De er hæklet i Filcolana Arwetta. Virkelig lækkert og slidstærkt garn, som både varmer, er ægte uld (jeg kan slet ikke med akryl) og nemt at arbejde med.
Jeg har viklet reflekstråd ind i kuglen på huen, så de kan blive set i trafikken.

img_4205-copy

img_4209-copy

img_4211-copy

God Søndag!

En lille and

En rigtig god veninde i England har fået en dejlig lille dreng. Og hun skulle selvfølgelig have en lille gave. Og den blev naturligvis hjemmegjort.
Jeg har lavet 2 små vaskeklude og en krammeand i ren bomuld.

2016-08-29-16-47-27-copy

2016-08-29-16-48-16-copy

2016-08-29-16-48-32-copy

God onsdag aften!

Taske og Alpakaen Søren

Til mors dag hæklede jeg denne lille pose til min mor.
2016-05-13 06.50 Copy

Den er hæklet i bomuld fra søstrene grene og var rigtig nem at lave. Opskriften fandt jeg her.

Til min mors fødselsdag lavede jeg denne lille Alpaka fra bogen “Edvards menageri”. Den hedder Søren og er hæklet i Bomuld. Den blev syet sammen på vejen hen til mine forældre 🙂
Min mor spinder selv det meste af sit garn og der bruger hun bl.a. uld fra alpakaer – derfor var en alpaka oplagt. Hun fik desuden en sort hoptimist-får, da hun elsker får.
IMG_0820 copy

God lille-fredag!

Hæklede hårelastikker

Da vi var i sommerhus med et tæt vennepar, sad deres ældste datter på 7år (min “niece”) og kiggede med mens jeg scrollede gennem en hæklegruppe på facebook. Her så vi nogle hæklede sløjfer som hun var helt vild med. Begejstringen blev ikke mindre da jeg fortalte at det kunne jeg godt lave til hende!
Så jeg gik i gang og endte ud med dette resultat.

IMG_0452 copy

Her er opskriften:
en rest bomuldsgarn
Nål 2,5 eller 3

Sløjfen:
Slå 11 lm op.
1 fm i 2.m fra nålen. Fm i de næste 9 lm (10fm i alt).
Vend med 1 lm og hækl frem og tilbage til der er 40 rækker.
Vent med at lukke af.
Vend arbejdet og hækl samen med lm-rækken så det danner en ring.

Båndet:
Slå 6 lm op.
1 fm i 2.m fra nålen. Fm i de næste 4 lm (5 fm i alt).
Vend med 1 lm og hækl frem og tilbage til der er 13 rækker.
Vent med at lukke af.

Samles:
Elastikken limes evt. på sløjfen inden båndet sættes på.
Herefter sættes båndet rundt om både sløjfe og elastik og båndet hækles sammen på bagsiden af sløjfen (hen over elastikken).
Hæft enden.

Jeg er ikke vant til at skrive opskrifter ned, så jeg håber det er til at forstå, hvis du får lyst til at hækle sløjfen 🙂

Sundhedsplejersken

Jeg har haft rigtig svært ved at scrappe disse billeder da de var hver deres format. det ene liggende og det andet stående. Men en dag slog det lige pludselig ned i mig hvad jeg skulle og i løbet af ingen tid blev dette layout til 🙂 Jeg er meget tilfreds med det.
IMG_1545
Billederne er af Julies første besøg af sundhedsplejersken. Tænk at det allerede er 3½ år siden!!!

IMG_1546
Det lille hjerte er hjemmehæklet og jeg kan rigtig godt li’ at bruge dem på mine layouts.

IMG_1547
Wood venieer og bling.

IMG_1548
Masser af lækker splat og her kan man lige se at jeg har brugt en sort akvarelblyant rundt om billedet for at få det til at stå lidt mere frem.

IMG_1550
Flere splats og bling.

IMG_1551

Har i også nogle billeder der bare kan være rigtig svære at scrappe så det bliver tilfredsstillende??

Tak fordi i kiggede forbi! Rigtig god weekend!

2015 – året krea status

Jeg har de sidste par år lavet en status over krea ting fra året der gik. I år er ingen undtagelse da jeg synes det er lidt sjovt at se.

I år er der lavet:

Hækling – 23 ting
Layouts – 30 stk.
Kort – 102 stk.
Smykker – 16 sæt

kollage

Der er blevet lavet lidt, men ikke så meget som sidste år.
Jeg håber i alle er kommet godt ind i det nye år og at 2016 bliver et dejligt kreativt år for jer alle!

Hvor meget har I nået i 2015??