Trøfler der smelter i munden!

4.søndag i advent lavede jeg for første gang trøfler. Og de er flittigt spist her i juledagene. 
IMG_6888 copylille

En af mørk chokolade med kakaopulver
IMG_6894 copylille

Opskriften på de mørke trøfler der smelter i munden:
220 ml piskefløde
240 g mørk chokolade
1 spsk honning
30g smør
Kakaopulver

1) chokoladen hakkes og smeltes (så det kun lige er smeltet, det  må ikke blive for varmt)
2) Fløden varmes op i en gryde sammen med honningen.
3) Hæld 1/3 af den kogende fløde over i den smeltede chokolade. Når det er en ensartet masse hældes 1/3 mere i. Når det igen er en ensartet masse hældes sidste 1/3 i. Når massen er fin blank og homogen tilsættes smøret.
4) Hæld massen i en form og læg husholdningsfilm hen over så det rører massen (derved kommer der ikke skind på massen) og sæt det på køl – helst til næste dag.
5) Massen tages ud af formen og skæres ud eller trilles og vendes derefter i kakaopulver.

Trøflerne skal opbevares på køl.
IMG_6895 copylille

Der blev også lavet hvide trøfler vendt i pulveriseret frysetørrede hindbær.
IMG_6937 copylille

Lidt syrlige, men alligevel smeltende i munden
IMG_6939 copylille

Opskriften på de hvide trøfler:
220 ml piskefløde
330 g hvid chokolade
1 spsk honning
30g smør
Pulveriseret frysetørrede Hindbær (frysetørrede hindbær får en tur i minihakkeren)

1) chokoladen hakkes og smeltes (så det kun lige er smeltet, det  må ikke blive for varmt)
2) Fløden varmes op i en gryde sammen med honningen.
3) Hæld 1/3 af den kogende fløde over i den smeltede chokolade. Når det er en ensartet masse hældes 1/3 mere i. Når det igen er en ensartet masse hældes sidste 1/3 i. Når massen er fin blank og homogen tilsættes smøret.
4) Hæld massen i en form og læg husholdningsfilm hen over så det rører massen (derved kommer der ikke skind på massen) og sæt det på køl – helst til næste dag.
5) Massen tages ud af formen og skæres ud eller trilles og vendes derefter i de pulveriserede hindbær.

Trøflerne skal opbevares på køl.
IMG_6941 copylille

Så kom vi over juleaften, som gik over al forventning med pigerne. De sagde ingenting i kirken og Ida sang med på halleluja. Julie blev lidt overstimuleret af alle de gaver der var ,men klarede det nu flot.
I dag slapper vi af 🙂

Jeg håber i alle havde en rigtig dejlig juleaften!

2 tanker om “Trøfler der smelter i munden!

  1. De trøfler ser virkeligt lækre ud. Både de mørke og lyse.
    Dejligt med et par søde piger i kirken. Det er rarest for alle…..incl mor. Og find lige et barn der ikke er oppe at køre juleaften !!

    Fortsat gode juledage til dig og familien.
    Knus.

Skriv et svar til Annette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *