Jeg vil lige skynde mig at vise jer de sidste julekort jeg har lavet. Det er et billedtungt indlæg med 4 kort og så er der julekort tilbage til et enkelt indlæg mere 😀

Dette julekort er lavet med guldembosset stempel oven på en distresset baggrund.

Der er bundet noget bastagtig bånd om og teksten er embosset med sort. Det hele er sat på en hvid kortbase med 3d puder.

Her har jeg været på “rov” og brugt et baggrundsstempel jeg har lånt af Eva. Mega lækkert stempel og det er embosset med sølv.

teksten er embosset i sort og snefnuggene er punchet med en MS punch som også er lånt af Eva.

Snefnuggene har fået en tur med min Wink of Stella clear så de får et fint glimmerlag!

3. kort. Her har jeg lagt gesso på gennem en stencil og drysset guldglitter hen over.

Julestjernen er en Marianne die som også er lånt ved Eva 😀 Den er farvet med distress ink og Wink of Stella clear.

JUL er mosgummibogstaver fra panduro.

Det sidste kort for i dag er lavet med inka gold i sølv gennem en stencil.

Kristtjørnen er skåret på cameoen og farvet med Mister huey mist og perfect pearls.

GOD JUL er stemplet og kanterne har fået en tur med inka gold i sølv.
Min ferie er slut – jeg var på arbejde i går, men det var jo en nem dag og jeg har weekend nu 😀 Dejlig rolig start efter julen!