Så har jeg endelig fået produceret noget!
På scrapsisters.dk er der en fødselsdagskonkurrence i gang, hvor man skal scrappe/lave kort ud fra nogle punkter. Man må gerne kombinere dem, og hvert punkt giver et lod i konkurrencen. Jeg fik lavet 5 kort i går!
Det første er et studenterkort. Her har jeg farvet baggrunden lysegrøn med distressink, hvorefter jeg har clear-embosset ovenpå. Så har jeg farvet med en lidt mørkere grøn hen over det hele. Clearembossingen tager ikke farve og jeg får derved en mønstret baggrund. Teksten er stemplet med rød og derefter clearembosset ovenpå, så det ikke tog i mod den sorte farve da jeg farvede baggrunden.
Huen er stemplet og farvelagt med vandpensel og distressink. Og til sidst fik huen en omgang Glossy Accents.
De næste er lavet på samme måde bare i 2 forskellige farver. Jeg har lavet baggrundene på samme måde som studenterkortet. Teksten er fra Karen Marie klip, som er farvet med distress ink.
Sommerfuglekortet er lavet med sommerfugle fra Karen Marie klip. De farvede firkanter er lavet med distressink og teksten er stemplet. Firkanterne har fået en “syning” i kanten for at give en afgrænsning/ramme.
Det sidste er et bryllupskort. Blomsterne er lavet i filt. Jeg så en die fra Die-namics, og tænkte at man måtte da kunne lave dem uden en die. Og ja det kan man JDe er limet i bunden og har en sølvbrad siddende i midten. Teksten er stemplet med en sart lyserød distressink og der er bundet et organzabånd omkring.
Alt i alt 5 meget enkle kort, men jeg er vældig godt tilfreds!!