Nytårsbilleder

Så er den første dag i 2012 ved at være gået! Vi har fejret nytåret i Hillerød med svigermor, bonussvigerfar og svigerinde. Det var en super hyggelig aften og jeg fik taget nogle dejlige fyrværkeri-billeder:

 

En "julestjerne"

 

Fønix-fuglen

 

 

 

Stjerne

 

 

 

 

Håber i alle er kommet god ind i det nye år 2012 og at kreativiteten fortsætter på højt plan som hidtil 🙂

Årets Layouts

Så når jeg ikke at lave flere lo'er. Jeg lavede det alleførste layout i august og siden er der lavet 16 stk + 4 minialbums 🙂 Jeg er virkelig blevet hooked på at scrappe og jeg slapper af med det og det hjælper når jeg er i lidt dårligt humør. Det er fantastisk terapi!

Her er lige et samlet billede af de 16 lo'er 🙂

 

 

Godt nytår! Vi ses i 2012!

Så er det layout-tid igen!

Jeg har deltaget i scrapsisters julehalløj-udfordring og fik i går og i dag lavet 3 layouts! Det er LANG tid siden jeg har fået lavet nogle da julekort, kort og minialbums har fyldt en del! Men nu fik jeg endelig lidt tid til at lave lidt mere til Idas mappe!

 

Det første er lavet på brunt karton med mønsterpapir, som jeg ikke kan huske hvor er fra, men det har det lækreste velourmønster! Vildt fedt! Blomsten er hjemmelavet med THdie, sommerfuglene er også skåret på bigshotten og bogstaverne er printet og klippet ud i hånden hvorefter det har fået en gang glossy accent! Journalingen er også printet fra computeren og er distressed i kanten.

 

Det næste LO er lavet på mørkeblå karton. Det firkantede mønsterpapir er fra panduro og det store runde er fra karen marie klip. Titlen er skåret med THdie. alle "bobler" er distressed i kanten.

 

Sidste LO er lavet på papir/karton fra karen marie klip. Jeg elsker baggrunden, synes papiret er så smukt.  Der er brugt en stor kageserviet og knapper. Sommerfuglene er udstandset med en punch fra tiger. Syningerne er lavet med orkistråd DMS str 30 i lyserød, så det matcher resten. LOet er blevet meget lyserød, men jeg er selv rigtig godt tilfreds!

 

Håber i alle har haft en dejlig jul!

Julegave til mor og morfar

Så kan jeg få lov til at vise 2 julegaver jeg har lavet!

Det første er et orkeret bogmærke til min morfar (Vi er ikke på gave, men synes han skulle have en lille ting når vi nu holdt jul sammen 🙂 ) Det er lavet med DMCtråd str 30 og DMC guldtråd.

 

Den anden julegave var et armbånd min mor havde ønsket 🙂 Hun har længe ville have mig til at lave det og jeg har ikke kunnet finde en lås der passede. Jeg er lidt kritisk da jeg VIL have sterlingsølv/forgyldt sterlingsølv og ikke messing og andet uægte… Især ikke til det der skal i kontakt med huden. Jeg fandt så en lås og blev enig med mig swelv om at hun kunne få det i julegave! Så jeg fortsatte med at sige at jeg ikke kunne finde en lås, selvom jeg både havde fundet den, bestilt den og fået den hjem!

Hun blev rigtig glad for det 🙂

Det er lavet af brun 2mm læder, 4 forgyldt sterlingsølv stardust kugler på 5 mm og en forgyldt sterlingsølv lås 🙂 Det er lavet med en josefineknude og flettet almindeligt i "båndene".

 

Adventsudfording på Scrapsisters

Jeg har været med i Adventsudfordringen på Scrapsisters.dk og er nu blevet færdig med mit LO!

Jeg har brugt papirer fra 3ndy. Kanterne er revet og distresset med vintage photo. Baggrunden er syet i kanten (en af kravene at noget af papiret skulle sys) og titlen er udstandset med vintage bogstaver fra Tim Holtz, som herefter har fået et lag glossy accent.

Et andet krav var at der skulle gøres noget ved billedet. Det er blevet revet i kanten og er blevet syet.

Alle syninger er lavet i hånden.

Julekuglerne er en die fra Marianne Design og de har fået en omgang glossy accent og herefter drysset med glimmer.

Et af de sjove krav var at der skulle findes noget deer ikke var scrap relateret! Den var ret svær, men så kom jeg i tange om Sukker! Det er brugt til istapper. En gang glossy accent og så drysset med sukker! Det kan ikke rigtig ses på det fulde LO billede, men kan ses på detaljebillederne.

Hjertet er orkis (hjemelavet) og guldbladene er noget juledekorationspynt 🙂

Nå til billeder:

 

 

 

Glædelig 19.dec 🙂

 

Honninkager og julekort

Så er de fleste af årets julekort kommet frem til vores familie. Så nu kan jeg vise det herinde 🙂

Det er lavet rimelig enkelt, da jeg skulle masseproducere 🙂 Jeg er ikke sikker på jeg laver ens kort næste år. Og billedet af Ida kommer nok inden i kortet 🙂

Det endte med at se sådanne ud:

 

Og så har jeg bagt honningkager, som ikke skal stå og trække 🙂 Og de smager godt 🙂

De er – lige som opskrifterne i går – fra AMOs julebagebog!

 

Honningkager:

360g hvedemel
200g honning
90g sukker
1 æg
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt Ingefær
1 tsk stødte nelliker
1 tsk natron

1. Kom honningen i en gryde og varm den op under omrøring til den er smeltet
2. Kom sukkeret i en skål og hæld den varme honning hel over under omrøring. Lad det køle lidt af.
3. Pisk ægget sammen og kom det i honningmassen sammen med krydderier, mel og natron.
4. Ælt dejen sammen.
5. Rul dejen ud i ca en ½ cm tykkelse og udstik figurerne.
6. Læg figurerne på en bageplade med bagepapir.
7. Kagerne bages i ovnen på 165 grader (Varmluft. 175 grader ved alm. ovn) i ca 10-12 minutter.
OBS hold øje med kagerne da de hurtig kan blive brændt. Lad dem afkøle på en rist.

Jeg har efterfølgende penslet dem med mørk chokolade :)
 

Julebag!

Så har jeg været i gang med at bage julesmåkager!

For et par dage siden lavede jeg jødekager og chokoladedråber. Det er præcis samme dej, så det gjordedet jo fantasktisk nemt!

Opskriften er fra AMOs Den Store Julebagebog.

Jeg lavede af ½ portion dej (I bogen bliver 1 hel portion til 7 forskellige småkager, men jeg ønskede kun at lave 2 af dem og så lidt flere 🙂 )

 

½ portion:

½kg Hvedemel

187g Flormelis

375g Koldt smør eller magarine

1 æg

Det hele æltes sammen og deles i 2 lige store dele.

 

Jødekager:

Dejen rulles ud i ca 3mm tykkelse. Kagerne udstikkes og sættes på en bageplade med bagepapir. Kagerne pensles med sammenpisket æg og drysses med kanel og sukker. De bages i ovnen ved 180grader (varmluft. 200 for alm. ovn) i ca 7 minutter.

 

 

Chokoladedråber:

Ælt 50g chokolade ind i dejen. For dejen til en oval stang og lad den blive helt kold i køleskabet. Skær herefter skiver af stangen i ca 4mm tykkelse. Kagerne ligges på en bageplade med bagepapir og bages i ovnen i ca 6 minutter ved 180 grader (Varmluft 200 for alm. ovn).

 

 

God bagning!

Perleposer

Så blev jeg ENDELIG færdig med de mange perleposer (Ærteposer) jeg skulle lave til Ida. Jeg har lavet 3 sæt af 20 stk! Syet med overlock på maskine, vendt (dette havde jeg en dejlig mand til at gøre), fyldt med perler og syet sammen i hånden! Stort arbejde! Men nu er de færdige og ida er vild med dem!

Der er 3 af hver slags i hver farve 🙂 Ida har fået et sæt i en lille kuffert og resten er gemt væk til brug i enten gaver eller som reserve!

Og grunden til at jeg har brugt perler er, at de så kan vaskes! De kan de ikke med tørrede ærter , ris og andet 🙂

 

 

 

 

Go' Weekend!

Minialbum

Så har vi været til svigermors fødselsdag og jeg kan nu få lov til at vise gaven frem! HUn havde ønsket sig et minialbum af Ida med portrætter fra det første år – Og da vi gerne vil spare lidt penge, så fik hun selvfølgelig det!!!

Det er et zigzag-album jeg havde købt på panduros udsalg. Det var ulig i siderne, men da jeg ved at hun vil have det stående åbent, så gjorde det ikke nogetsmiley

På "forsiden" er et billede af Ida hvor hun lige er født – kun ca 2 timer gammel, og så er der billeder fra 3 mdr, 6 mdr, 9 mdr og 12 mdr. På bagsiden er der et aftryk af Idas fod og hånd fra da hun var 13 mdr. I midten på bagsiden står lidt "sjove"/hyggelige oplysninger med fødselstidspunkt, dag, vægt og længde ved fødslen samt ved 1 år (så man kan se hvor meget der er sket), dato for første klipning, første tand, første skridt mm heart

Jeg har brugt papir fra karenmarieklip, noget "spindelvævspapir" (ved ikk hvad det hedder rigtig) blomster og metalhjerter fra føtex og billetskabelon fra scrapsisters. Kanterne er sværtet med vintage photo distress ink og hand/fod aftryk er lavet med Worn lipstick distress ink.

 

Derudover lavede jeg lige 4 orkishjerter, som hun kunne pynte lidt med her til jul smiley

De er lavet i rød meleret DMCtråd str 30.

 

Ha' en dejlig weekend!

 

Snemandssuppe

Først lige et tak for alle de dejlige kommentarer! De varmer sådan!!!heart

 

Jeg har set snemandssuppe rundt omkring på diverse blogs og synes det er en super sød ting eller værtindegave! Så jeg har lige lavet 4 stk. Jeg har liftet fra en Charlotte Ravn lavede forrig år! Se den her.

 

Her er mine. Jeg har brugt TH die til kanten og så har jeg raspet/flosset kanterne på tekstmærkerne og sværtet dem med Vintage Photo. Snemanden er fra en freebie jeg fandt for laaaang tid siden… 🙂

 

 

Closeup:

 

Svar til Annette: Du kan desværre ikke undgå at taste mail og verificeringskode 🙁 Det er for at undgå spam… Fjerne jeg det, så vælter det ind med spam – bare se min gæstebog! Og der er endda verificeringskode på også!! (den kode/tekst du skal skrive af fra billedet).

Men jeg håber da at du/I ikke bliver "afskrækket" af det. Jeg nyder alle jeres kommentarer!! 🙂